TRE FORFATTERSAMTALER
LØRDAG D. 7. OKTOBER, KL. 12-14.30
ALDER: 11-16 ÅR
STADSBIBLIOTEKET
GRATIS. TILMELDING NØDVENDIG
TILMELDINGEN GÆLDER TIL ALLE TRE FORFATTERSAMTALER
Inge Thorup, kendt fra DR Ultra, møder tre forfattere, der på hver sin måde beskæftiger sig med tabuer, fordomme og følelser knyttet til det at være ung i 2023.
Sammen med sig på scenen har hun et ungepanel fra YouTube-kanalen Spor23.
GUNVOR GANER KREJBERG: UNGE MED HANDICAP
Selma manglede bøger om unge, der ligesom hende selv sidder i kørestol. Den opfordring tog Gunvor alvorligt og skrev bogen Den som alle ser. Hør Gunvor og Selma fortælle om deres møde, der endte som en lille litterær stjerne.
TINASHE WILLIAMSON: RACISME
I Håndbog for unge antiracister giver Tinashe den unge generation ord til handling i kampen imod racisme. Med dialog kan vi sammen gøre en forskel mod diskrimination og for repræsentation, siger Tinashe, der er født i Zimbabwe og bor i Norge.
Støttet af NORLA - Norwegian Literature Abroad
TOMAS LAGERMAND LUNDME: UNGDOMSLIV OG IDENTITET
Tomas Lagermand Lundme er mester i at formidle ungdomslivets svære følelser i sine bøger. I Alting begynder et sted berører han angst, mobning, seksualitet og usikkerhed. Hvad forstår vi egentlig ved at være normal? Både for os selv og i fællesskabet?